Navnet nastaliq er en sammentrækning af det persiske naskh-i ta'liq (persisk: نَسْخِ تَعلیق). Naskh er et mindre, rundt skrift af islamisk kalligrafi. Naskh skrivestilen kan findes så tidligt som i det første århundrede af den islamiske kalender.
Naskh bruges til at skrive administrative dokumenter og til at transskribere bøger herunder Koranen. Islamisk kalligrafi er den kunstneriske praksis med håndskrift og kalligrafi på de sprog, der bruger det arabiske alfabet eller de alfabeter, der er afledt af det. Det omfatter arabisk, persisk, osmannisk og urdu kalligrafi.
Taʿlīq (persisk: تعلیق, lit. 'hængende') skrift er en kalligrafisk hånd i islamisk kalligrafi, der typisk bruges til officielle dokumenter skrevet på persisk. Opfindelsen af nastaliq tilskrives Mir Ali Tabrizi, som levede i slutningen af det 14. og begyndelsen af det 15. århundrede. Nastaliq udviklede sig i Iran fra naskh, begyndende i det 13. århundrede, og er fortsat meget udbredt i Iran, Afghanistan, Indien, Tyrkiet, diverse arabiske lande, Tadsjikistan og Pakistan, og det benyttes til skrevet poesi og som en form for kunst.
